Christian Bang Jensen

10 stjerner med kontraktudløb om under tre måneder

Flere markante profiler og levende klublegender har kontraktudløb efter denne sæson, og Indkast.dk giver dig her ti af de største stjerner, der stadig er frie på markedet med under tre måneder tilbage af kontrakterne.
Den 30. juni kan blive en voldsom dag i fodboldverden. Det er skæringsdatoen for de fleste fodboldkontrakter, og selvom der bliver forhandlet på livet løs i flere klubber, er der stadig mange store stjerner, der har en uvis fremtid. Indkast.dk giver dig her ti af de største, hvis kontrakt udløber.

Lionel Messi
33 år, FC Barcelona
- ”Dette bliver min sidste sæson i Barcelona.” Så markant var beskeden fra Lionel Messi, da han ikke fik gennemtrumfet et skifte væk fra den catalanske klub allerede sidste sommer. Men efter et udskifte på præsidentposten hos Barça er muligheden for en forlængelse med den argentinske troldmand måske kommet på tale igen. Om Barcelona har råd, er en anden historie. Af andre bejlere er Paris Saint-Germain og Manchester City.

Gianluigi Donnarumma
22 år, AC Milan
- Selvom Gianluigi Donnarumma kun er 22 år har han for længst vundet målmandsposten hos I Rossoneri. Den sikre sidste skanse fik debut i 2015 som blot 16-årig og er siden blevet en vigtig skikkelse i omklædningsrummet og på banen. Det skal afspejles i en kontraktforlængelse, men indtil nu har der ikke været enighed mellem spiller og klub. Problemet er lønnen, og AC Milan skal forhandle kontrakter med flere markante profiller denne sommer, så der skal omstruktureres en del i lønbudgettet. Dog vil begge gerne have hinanden, så mon ikke enderne finder hinanden til sidst.

Hakan Calhanoglu
27 år, Milan
- En anden af de spillere, som AC Milan er i kontraktsnak med, er den offensive tyrker Hakan Calhanoglu. Her kan den italienske storklub for hård lønkonkurrence af Premier League-klubberne Arsenal og Chelsea samt ligarivalerne Juventus, der alle holder øje med udviklingen omkring Hakan Calhanoglu. Med Zlatan Ibrahimovic’ kontraktforlængelse tidligere i april og Gianluigi Donnarumma foran i køen er der måske ikke mulighed for at imødekomme kravende fra tyrkeren.

David Alaba
28 år, Bayern München
- Den alsidige østriger er med sikkerhed en færdig mand i Bayern München, som han har været en del af i mere end 10 år. Det stod klart efter klubben ellers havde lagt et tilbud på bordet, men som blev afvist af spilleren. Real Madrid har været varmeste navn i forbindelse med David Alaba, men flere andre klubber er begyndt at melde sig ind i kampen.

Javi Martinez og Jerome Boating
32 år, Bayern München
- To andre Bayern München-legender, spanske Javi Martinez og tyske Jerome Boating kan også være på vej ud, da den tyske storklub i de kommende sæsoner skal i gang med et markant generationsskifte. Jerome Boating kom til Die Bayern i 2011, mens Javi Martinez har været i det sydtyske siden 2012. Der har ikke været meldinger om nogle forhandlinger, og derfor ser det ud til at blive et farvel til de to samt deres defensive makker David Alaba.

Memphis Depay
27 år, Lyon
- Efter et par dårlige sæsoner i Manchester United skiftede Memphis Depay til franske Lyon i 2017, og her er han kommet tilbage til den stjernestatus, han havde inden skiftet til England. Anføreren er tidligere sat i forbindelse med FC Barcelona, hvor han kan blive sat sammen med den tidligere hollandske landstræner Ronald Koeman.

Sergio Agüero
32 år, Manchester City
- Agüerooooooooo! Det berømte målspeak er synonym med Manchester Citys første Premier League-titel i 2012, men efter denne sæson er det definitivt slut for den argentinske angribers engelske eventyr. Det stod klart i slutningen af marts, da Sergio Agüero på Twitter offentliggjorde, at kontrakten ikke ville blive forlænget. Hvor ”Kun” skal hen er endnu usikkert, men en mulighed er FC Barcelona, hvor han kan blive forenet eller tage over for Lionel Messi. En anden mulighed, der har været på bordet, er at vende hjem til Argentina, hvor Independiente står klar med åbne arme.

Eric Garcia
20 år, Manchester City
- Den purunge forsvarsspiller er angiveligt tæt på at få en aftale med FC Barcelona, hvorfra spanieren kom til England som 17-årigt talent. Dog er aftalen ikke blevet offentliggjort endnu, men flere medier og journalister har meldt, at skiftet er så godt som sikkert.

Sergio Ramos
35 år, Real Madrid
- Symbol med Real Madrid i det 21. århundrede, men efter denne sæson kan det være enden på en ære. Sergio Ramos vil have en løn der afspejler sin status som anfører og levende legende hos ”Los Blancos”, men med en fremtræden alder er klubben ikke med på ideen om en lønforhøjelse. Det har fået bølgerne til at gå højt tidligere på året, men nu meldes det at en aftale kan være opover, da Sergio Ramos gerne vil spille karrieren færdig på Santiago Bernabéu. Af andre muligheder har Paris Saint-Germain været varme på forsvarsspilleren med 180 landskampe for Spanien, og franskmændene var klar til at give en ekstra stor pose penge i lønaftalen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER