Medie: 10 spillere Chelsea sætter til salg til sommer
Det engelske medie Daily Star er kommet med 10 bud på spillere, der muligvis bliver sat til salg af Thomas Tuchel og Chelsea til sommer.
Chelsea har en bred trup med en masse dygtige spillere, men også spillere, der ikke har den store fremtid på broen. Det engelske medie Daily Star er kommet med deres bud på 10 spillere, der ifølge deres kilder godt kunne være på vej ud af døren, og altså ikke er en del af Thomas Tuchels Chelsea.
De 10 spillere:
Kepa Arrizabalaga
Emerson Palmieri
Jorginho
Christian Pulisic
Tammy Abraham
Fikayo Tomori
Danny Drinkwater
Ruben Loftus-Cheek
Michy Batshuayi
Tiemoue Bakayoko
De sidste fire er selvfølgelig ikke en del af holdet, og har i lang tid lignet nogle spillere, der var på vej væk. Kepa er det åbenlyse nummer to i målmandshierakiet, og er for dyr at have som nummer to. Emerson står bag to bedre venstrebacks i Ben Chilwell og Marcos Alonso, og skulle også være på blokken i Inter. Tomori gør det godt i Milan, og det forventes, at de betaler omkring 215 mio. kr. for englænderen.
De mest overraskende må være Jorginho, Pulisic og Abraham. Jorginho er meget udskældt blandt Chelsea-fansene, men har flere gange vist sit værd, men skal man have noget for italieneren, så kunne det godt være til sommer.
Pulisic er meget skadesplaget, og har på nær en flot afslutning på sidste sæson ikke slået igennem i Chelsea. Ham vil de også stadigvæk kunne hive en stor sum ind for. Abraham var ofte første mand på holdkortet under Frank Lampard, men under Tuchel er han klart efter Timo Werner og Olivier Giroud i angrebshierakiet. Dog stadigvæk overraskende hvis man har givet helt op på den trods alt unge angriber, der har vist, at han kan score mål på det højeste niveau.