Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
2 - 1
(1 - 0)
Bayern München
Lazio
R. Lewandowski (33), E. Choupo-Moting (73)
M. Parolo (82)
Philip Sinkbæk Jensen

Almægtige Bayern München havde ingen problemer med Lazio

Bayern München viste, at S.S. Lazio var en overkommelig opgave, da de på hjemmebane sikrede sig videreavancement til Champions League-kvartfinalerne.
Bayern München havde absolut ingen problemer med at spille sig i kvartfinalen mod S.S. Lazio, da sidste års vindere fortsatte sin kurs mod at genvinde pokalen med de store ører. Sydtyskerne kunne glæde sig over at have vundet 4-1 i det første opgør, så presset var overladt til Lazio-mandskabet, der skulle spille over evne på Allianz Arena i München, hvis romerne ville videre i turneringen.

Et lille håb var tændt for de italienske gæster, da Bayern München måtte stille op uden Manuel Neuer i målet, som sad ude med en forkølelse, hvilket gjorde plads til den unge målvogter, Alexander Nübel, der skiftede fra Schalke 04 til Bayern München i sommer. Dog skulle det vise sig, at udskiftningen ingen betydning skulle have for Bayern, der på vanlig vis dominerede kampen og holdt modstanderen væk fra store chancer.

Lazio havde givet Kosovo-angriberen, Vedat Muriqi, chancen fra start på toppen, der blot har nettet to gange for Lazio i 19 kampe. Angriberen var ivrig, og det resulterede i en overtændt Muriqi, der efter 31 minutters spil lavede en forseelse i eget straffesparksfelt efter et hjørnespark, hvor han klodset river i trøjen på Bayern Münchens Leon Goretzka, der korrekt resulterer i et dømt straffespark. Robert Lewandowski gik til bolden, hvor han i tilløbet ventede på, at Pepe Reina i Lazio-buret lagde sig ned i målet, og sparkede derefter bolden i modsatte side til en sikker scoring til 1-0, der også var stillingen efter første halvleg.

Efter pausen lignede det et Bayern-mandskab, der fortsatte sit dominerende udtryk i kampen. Robert Lewandowski ser sig sjældent tilfreds med blot ét mål pr. kamp, hvilket han efter 66 minutter demonstrerede med et langskud langs jorden, der prellede af på stolpen. Kort tid efter blev selvsamme Lewandowski pillet ud af kampen til fordel for Eric Maxim Choupo-Moting, der blot skulle bruge to minutter på banen, før at han blev stukket i dybden af David Alaba til en friløber, som angriberen kynisk eksekverede på og sparkede ind til 2-0.

Lazio fik efter 82 minutter pyntet på resultatet med en scoring til slutresultatet 2-1, da italienerne fik tildelt et frispark tæt på Bayern-målet, som Marco Parolo steg til vejrs i feltet på og pandede ind i højre side af målet. Dette mål var bare ikke nok for romerne, der måtte se sig slået ud til et uhyggeligt stærkt Bayern München, der sammenlagt går videre til Champions League-kvartfinalerne med 6-2.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER