Real Madrid - Atalanta

Europa: Champions League
Real Madrid K. Benzema (34), S. Ramos (Str. 60), M. Asensio (84)
Estadio Alfredo Di StéfanoFuld tid3-1
Atalanta L. Muriel (83)
OptaktLineupReferat

Klogt spillende Real sender Atalanta ud af CHL

Af Stefan Lindahl

Real Madrid spillede klogt, og gjorde ondt på Atalanta med et hav af omstillingsmuligheder onsdag aften. Derfor endte Madrid-klubben med at avancerer sikkert til Champions Leagues kvartfinaler.

Article image
Ritzau-Scanpix

Onsdag aften mødtes Real Madrid og Atalanta i Champions League-1/8-finale returopgøret på Estadio Alfredo di Stéfano i den spanske hovedstad. Real vandt det første opgør i Italien med 1-0, og havde derfor et glimrende udgangspunkt før returkampen.

Lidt uvant stillede Madrid-klubben op med tre centrale forsvarsspillere og to backs yderst på en fem-mands midtbane. Et tydeligt taktisk træk i forhold til Atalantas idealopstilling.

I første halvleg startede Atalanta dog klart bedst. Gæsterne fra Italien var her, der og alle vegne. Allerede efter to minutter var det ved at gå galt for Real. Atalantas wingback Robin Gosens blev fundet på et indlæg fra Luis Muriel. Tyske Gosens fik dog ikke et ordentligt træf på bolden, og måtte derfor se sit forsøg samlet op af Real-keeperen Thibaut Courtois.

I indledningen stod hjemmeholdet meget dybt på banen, og forsvarede sig mod presset fra Atalanta. Helt naturligt kom den største Real-mulighed i starten af kampen derfor på en omstilling.

Den situation indvolverede en yderst velspillende Vinicius Junior, som i den grad fik sendt Atalantas defensiv på arbejde. Brasilianeren var hurtigere end alle i gæsternes bagkæde, og var af flere omgange en stor kilde til uro.

Som første halvleg skred frem fik hjemmeholdet dog bedre fat i opgøret. Ligesom i de to mandskabers første kamp i Bergamo spillede Real klogt. De holdte fast i bolden, og trak tempoet ud.

Det betød, at Atalanta havde svært ved at få etableret deres hurtige spil. Ydermere bevarede hjemmeholdet på den måde kontrollen, og kunne stille og roligt flytte gæsterne længere ned på deres egen banehalvdel.

Det var småt med chancer i en første halvleg, hvor begge hold gjorde det svært for hinanden på en totalt overbefolket midtbane. Derfor kom åbningsscoringen da også efter en personlig fejl. Atalantas keeper Marco Sportiellos forsøg på en clearing kom ikke langt væk i en ellers ganske ufarlig situation. Reals Luka Modric samlede den løse bold op, og sendte den smart på tværs til en helt fri Karim Benzema, der sikkert kunne sende læderet i nettet.

Fra anden halvlegs start sendte Atalanta-træneren Gian Piero Gasperini Duvan Zapata på banen. Den colombianske angriber kom ind i stedet for Mario Pasalic, som lå på midtbanen, hvilket betød, at Atalanta vendte deres offensiv om, så italienerne spillede med to mand helt fremme.

Indskiftningen betød dog ikke, at kampbilledet skiftede. Real spillede fortsat klogt, og tillod ikke gæsterne store muligheder. Kort inde i halvlegen gav det Real en kæmpe chance på en omstilling.

Vinicius stjal bolden ikke langt fra eget felt, og bevægede sig via en-to-kombination hele vejen op til Atalantas mål. Brasilianeren kunne dog ikke gøre arbejdet færdigt, og brændte fra fire meters afstand.

Den aktion fik Vinicius revancheret senere i halvlegen. Først skal det nævnes, at Gosens udgik med en lyskeskade. Det betød nemlig, at Josip Ilicic kom på banen. Han startede dog med at smide bolden væk.

Det sendte på ny Vinicius i dybden. Her trak Atalanta-kaptajnen Rafael Toloi i nødbremsen lige inde i feltet, og det gav hjemmeholdet et straffespark. Real-kaptajnen Sergio Ramos viste stor sikkerhed fra de elleve meter, og bragte Real foran med 2-0.

Real var kort efter tæt på 3-0. Efter endnu en omstilling havnede bolden i Atalantas felt. Et indlæg landede i panden på Karim Benzema, som af to omgange ikke kom tættere på end en afslutning på stolpen.

Real-træneren Zinedine Zidane skiftede sin kaptajn Ramos ud, da Real lignede et hold, som var videre. Hvad Ramos betyder, for Reals defensiv, blev tydeligt herefter. Gæsterne fik i fraværet af Ramos tilspillet sig deres største muligheder i opgøret.

Duvan Zapata fik det største tilbud, da han blev alene sendt af sted bag hjemmeholdets bagkæde. Courtois kom dog flot ud af sit mål, og blokerede colombianerens afslutning.

Gæsterne fortsatte presset offensivt, og med ti minutter tilbage fik vi lidt liv i opgøret igen. Luis Muriel krøllede flot bolden over muren og ind i Real-buret direkte på frispark til reducering 1-2.

Blot øjeblikke senere punkterede hjemmeholdet dog på ny kampen. Atalanta kastede alt frem, og blev fanget efter et nyt boldtab. Indskiftede Marco Asensio stod helt alene i gæsternes felt, og kunne udplacere Sportiello.

Det blev kampens sidste scoring, og det betyder, at Real, med en samlet 4-1-sejr, for første gang i tre sæsoner avancerer til turneringens kvartfinaler. For de italienske fodbold-darlings fra Atalanta, med Joakim Mæhle på banen i hele opgøret, stopper Champions League-eventyret for første gang nogensinde i 1/8-finalerne.

Real Madrid
(3-5-2)
1Thibaut Courtois
5Raphaël Varane
4Sergio Ramos (C) ↩64
6Nacho
17Lucas Vázquez
15Federico Valverde ↩82
10Luka Modrić
8Toni Kroos
23Ferland Mendy
9Karim Benzema
20Vinícius Júnior ↩69
Bænk
13Andriy Lunin
26Diego Altube
11Marco Asensio ↪82
25Rodrygo ↪69
34Hugo Duro
3Éder Militão ↪64
12Marcelo
22Isco
Atalanta
(3-4-2-1)
57Marco Sportiello
2Rafael Tolói (C) ↩61
17Cristian Romero
19Berat Djimsiti
3Joakim Mæhle
32Matteo Pessina ↩84
15Marten de Roon
8Robin Gosens ↩57
18Ruslan Malinovskiy
88Mario Pašalić ↩46
9Luis Muriel ↩84
Bænk
31Francesco Rossi
95Pierluigi Gollini
7Sam Lammers
91Duván Zapata ↪46
6José Palomino ↪61
13Mattia Caldara ↪84
40Matteo Ruggeri
41Davide Ghislandi
59Aleksey Miranchuk ↪84
72Josip Iličić ↪57

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik