LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Bjørn

Tuchel ser nier-potentiale i Kai Havertz

Kai Havertz har startet de to seneste kampe for Chelsea, hvor offensivspilleren har fungeret som nier. Tyskerens præstationer har imponeret Thomas Tuchel, som overvejer at benytte Havertz permanent i den position.
Thomas Tuchel har fået en fornem start som Chelsea-træner. Tyskeren har endnu ikke tabt en kamp i spidsen for de blå, og det er til trods for at han har forsøgt sig med mange forskellige folk og formationer i front. I sejren over Everton og i gårsdagens kamp mod Leeds, var det Kai Havertz, som spillede forrest som nier.

Den tyske stjernespire har imponeret Tuchel med sine seneste præstationer, og Chelseas træner ser perspektiver i at benytte Havertz på denne position fremadrettet. Tuchel udtaler således:

- Han er næsten at regne som nier, for han foretrækker at spille højt i banen og ikke nødvendigvis at gå længere ned. Han elsker at ligge helt fremme og kunne komme med i boksen og score mål. Derfor spillede han den rolle i dag.

Havertz har i sin Chelsea-tid scoret fem gange. Han fremtvang et selvmål og et straffespark mod Everton, og han kom ligeledes frem til flere gode muligheder i nulløsningen mod Leeds. Starten i det engelske har dog også været præget af skader, en omgang slem corona-smitte og svingende præstationer.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder