Fodbold nyheder

Præsident gør Alaba til sin førsteprioritet

Af Henrik Varbøl Andersen

Mindre end 24 timer efter han vandt præsidentvalget, er han i gang med arbejdet for at forme fremtidens ”Blaugrana”.

Article image
Ritzau-Scanpix

Joan Laporta løb med sejren i præsidentvalget i storklubben FC Barcelona i går søndag, da han slog sine modkandidater. I dag er han så allerede trukket i arbejdstøjet, og lover fansene defensiv forstærkning i form af David Alaba. Det skriver fansitet barcablaugranes.com.

Laporta mødtes angiveligt med repræsentanter for Alaba, og bad dem om at være tålmodige, indtil han havde vundet valget. Østrigeren har allerede besluttet og offentliggjort, at hans fremtid ligger andre steder end hos Bayern München, og det har naturligvis fået Europas storklubber op af stolen.

Det skete som sagt søndag, at Laporta vandt, og derfor er jagten på en af Europas hotteste forsvarsspillere nu indledt. Østrigeren mangler dog ikke bejlere, og en af dem er de evige rivaler fra Real Madrid, som længe har været nævnt som favoritter til forsvarsspilleren.

Der venter formentlig Laporta en hård kamp for at sikre David Alabas underskrift. Læg dertil, at præsidenten skal forsøge at overbevise Lionel Messi om, at han skal fortsætte i storklubben. Messi kan dog ikke blive den eneste spiller, som forlader catalonierne.

Philippe Coutinho nævnes ikke som en spiller Laporta har den store fidus til, og med en skyhøj løn ventes det, at brasilianeren må forlade klubben. Der venter altså formentlig en tid med mange beslutninger omkring til- og afgange i Laportas nye regeringstid.

Mere om Barcelona

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik