Daramy om Brøndby-kamp: Selvfølgelig håber vi de taber
Mohamed Daramy var lykkelig ovenpå sin matchvinder-rolle i kampen mod Vejle.
FCK skulle helt hen til 86. minut, hvor Mohamed Daramy kunne bringe en forløsende sejr med hjem fra Parken. Offensivspilleren kom ind fra bænken efter at være blevet valgt fra til startopstillingen, og Daramy havde da også fået at vide inden kampen, at han selv kunne komme ind og blive afgørende.
- Jeg er selv lige kommet tilbage efter to måneders med skade, så det er ikke fordi, at man skal gå ud og smadre mig fuldstænding. Jeg har snakket med Jess, og han sagde selv inden kampen, at jeg kunne komme ind og blive matchvinder, og at jeg kunne komme ind og afgøre det, og det var så det, jeg gjorde, udtalte Mohamed Daramy efter kampen.
Aftenens matchvinder har da også et godt øje til de resterende kampe i morgen, hvor rivalerne fra Brøndby blandt andet spiller hjemme mod Randers. Daramy håber derfor ikke på, at ærkerivalerne tager alle tre point forud for Derbyet på søndag.
- Det er selvfølgelig god selvtillid, man får mere blod på tanden, og vi får tre vigtige point med på vej til Derby. Selvfølgelig håber vi, at de taber i morgen.
Mohamed Daramy ser også tilbage på en svær start på sæsonen, som løverne dog er kommet godt efter. Københavnerne er det eneste hold, som ikke har tabt i forårsæsonen, og offensivspilleren kan alvor se Jess Thorups aftryk i spillestilen.
- Vi har haft en rigtig svær start, men vi er kommet rigtig godt igen. Man kan se på holdet, måden vi spiller i vores nye system, og vi kreerer hele tiden chancer, at vi bliver bedre og bedre. Selvfølgelig er det en hård konkurrence, der er mange gode klubber, så vi håber på det bedste, afslutter Mohamed Daramys
Målet mod Vejle var Mohammed Daramys tredje mål i indeværende sæson. Næste opgave for løverne er ude på Brøndby Stadion, hvor man skal forsøge at revanchere et 1-2-nederlag tidligere på sæsonen.