LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Bjørn

Virgil van Dijk giver Liverpool-fans håb med ny skadesopdatering

Liverpool-stopperen Virgil van Dijk har givet fans af The Reds et tiltrængt håb for sæsonen, da han i en opdatering på sociale medier tager ’endnu et skridt’ nærmere et comeback.
Efter lørdagens 2-0-nederlag i Merseyside-derbyet er Liverpool nu fem point efter top-fire, og holdet har nu tabt fire PL-kampe i streg. Det var dermed endnu en udfordrende weekend for Jürgen Klopps tropper, og det var oveni købet holdets første nederlag på hjemmebane mod Everton siden 1999.

Nu er der dog nogle opløftende nyheder for Liverpool. Diogo Jota er netop vendt tilbage i træning, og holdets forsvarsgeneral Virgil van Dijk har netop leveret en positiv melding om sin genoptræning ovenpå den forfærdelige knæskade, som har holdt hollænderen ude siden det seneste Merseyside-derby i oktober.

Van Dijk har postet nedenstående video på Twitter fra Liverpools træningskompleks, hvor han laver en række forskellige øvelser. Til videoen skriver hollænderen ”Endnu en dag, endnu et skridt tættere på”. Hverken klubben eller Jürgen Klopp har givet nogen yderligere tidshorisont på Van Dijks skade, men det ville være et enormt boost for Liverpool, hvis man kunne få forsvarsstjernen tilbage inden sæsonen slutter.




LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder