Fodbold nyheder

Kontroversielle Barton lander nyt trænerjob

Af Christian Bang Jensen

Joey Barton skal fremover stå i spidsen for League One-klubben Bristol Rovers. Det beretter det engelske medie Sky Sport og klubben mandag.

Article image

Den meget kontroversielle engelske fodboldperson Joey Barton har fået nyt job.

Han skal stå i spidsen for League One-klubben Bristol Rovers efter at have underskrevet en kontrakt, der løber frem til 2023. Det skriver engelske Sky Sport og klubben bekræfter det mandag eftermiddag på Twitter.



- Vi er glade for at byde Joey velkommet til Bristol Rovers og ser frem til at arbejde tæt sammen med ham for at flytte vores fodboldklub fremad. Joeys erfaring fra spillet er matchet af hans passion for at være træner og levere resultater, hvilket gjorde ham til den bedste kandidat til jobbet, siger klubpræsident Wael Al Qadi ifølge Sky Sport.

Den ilter englænder har senest været træner i Bristel Rovers’ ligarivaler Fleetwood Town, men blev fyret efter et slagsmål med angriberen Ched Evans. Den tidligere midtbaneslider for blandt andet Manchester City, Newcastle og Queens Park Rangers nød ellers stor succes som manager i Fleetwood, som han førte frem til playoff-kampene i seneste sæson.

Det er dog langt fra første gang, Joey Barton er havnet i en negativ situation.

Til en julefrokost i Manchester City i 2004 kom Joey Barton i slagsmål med en spiller fra ungdomsholdet, hvor han stak en tændt cigaret i øjet på ungdomsspilleren. I 2008 afsonede han en fængselsdom på seks måneder for voldelig adfærd og i 2012 blev Joey Barton givet en karantæne på 12 kampe, da han som Queens Park Rangers-spiller plantede en albue i hovedet på Carlos Tévez og sparkede Sergio Agüero i den berømte kamp, hvor Manchester City for første gang vandt Premier League.

Også som manager har Joey Barton ladet det dårlige temperament og den voldlige adfærd løbe løbsk. I april 2019 overfaldt han Barnsleys manager, efter Fleetwood Town havde tabt 4-2 til de senere oprykkere.

Mere om Bristol R

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik