Fodbold nyheder

Serie B-klub vil have Ribery

Af Stefan Lindahl

Serie B-klubben AC Monza vil hente Franck Ribery, hvis de rykker op i Serie A.

Article image

AC Monza drømmer om at hente Franck Ribery i Fiorentina til sommer. Det afhænger dog af, om klubben rykker op i den italienske Serie A. Det meddeler forzaitalianfootball.

Serie B-klubbens sportsdirektør Filippo Antonelli har til Binario Sport fortalt:

- Det er en af vores ønsker i de næste transfervindue. Det er sandsynligt at snakke om en sådan signing, hvis man spiller i Serie A.

Hvis 37-årige Ribery havner i Monza, vil det ikke være den første profilerede transfer, som sker i klubben, der er ledet af blandt andre de to tidligere AC Milan-spidser Silvio Berlusconi og Adriano Galliani. I klubbens nuværende spillertrup findes nemlig spillere som Mario Balotelli og Kevin-Prince Boateng.

Efter 23 spillerunder i Serie B ligger storsatsende Monza da også til oprykning til Serie A, hvor de befinder sig på tabellens andenplads. Der er dog på nuværende tidspunkt i sæsonen kun fire point mellem Monzas andenplads og Lecce på 8.-pladsen.

Mere om Franck Ribéry

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik