Fodbold nyheder

Kroatisk landsholdspiller fik tilbud fra Liverpool

Af Daniel Jensen

De forsvarende engelske mestre havde travlt på transfervinduets sidste dag.

Article image
Ritzau-Scanpix

Liverpool har været hårdt ramt af skader i midterforsvaret i denne sæson og både Virgil van Dijk, Joe Gomez og Joel Matip er ude resten af sæsonen. Derfor gik Jürgen Klopp all-in i forsøget på at hente en midterforsvar på transfervinduets sidste dag, og klubben sendte et tilbud afsted til den kroatiske landsholdsspiller Duje Caleta-Car. Det udtalte spilleren selv i dag på en pressekonference ifølge mediet Get French Football News:

- I dag er der Champions League, og jeg skal se begge kampe. Jeg modtog et tilbud fra Liverpool, hvilket var en ære for mig, fordi så stor en klub var interesseret, men vi besluttede sammen med klubben, at jeg skulle blive. Marseille er også en god klub, og jeg har stadig meget, jeg kan forbedre.

Liverpool fik derfor ikke fat i Duje Caleta-Car, men det lykkedes dog ”The Reds” at lande to andre i form af Ben Davies fra Preston og Ozan Kabak fra Schalke 04.

Duje Caleta-Car har spillet 78 kampe fra Marseille efter skiftet fra RB Salzburg. Den 24-årige midterforsvar har også ti landskampe for Kroatien.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik