Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
1 - 4
(1 - 1)
Barcelona
Paris SG
L. Messi (27)
K. Mbappé (32), K. Mbappé (65), M. Kean (70), K. Mbappé (85)
Victor Nyrup

Optakt: FC Barcelona – Paris Saint-Germain

Indkast.dk varmer op til en vaske ægte europæisk storkamp, hvor Paris Saint-German tirsdag gæster Camp Nou i Champions League.
Kommentar:

Tirsdag aften mødes to af fodbold verdenens absolutte supermagter i ottendedelsfinalerne i Champions League, når FC Barcelona tager imod Paris Saint-Germain i den første af to opgør mellem de to storhold.

De fleste fodboldfans vil sent glemme sidst de to mandskaber stod overfor hinanden, hvor FC Barcelona leverede et af Champions Leagues mest sensationelle comebacks. Dengang lykkedes det FC Barcelona at vende et udebanenederlag på hele 0-4, da ”Blaugrana” på sensationel vis vandt returkampen 6-1 hjemme på Camp Nou. Der er dog sket meget siden det historiske opgør tilbage i 2017, hvor den nuværende PSG-stjerne Neymar var blandt målscorerne for hos den catalanske halvdel af tirsdagens ottendedelsfinale.

PSG håber på, at de kan få hævn for FC Barcelonas comeback, og at de modsat sidst de to hold mødtes kan avancere til kvartfinalerne i den fineste europæiske turnering. Pariserne går ind til kampen i udmærket form, efter at Mbappe og co. har vundet deres seneste fire kampe, siden de noget overraskende blev besejret af FC Lorient i Ligue 1 i slutningen af januar.

Kampens hjemmehold går også ind til stormødet med en række fornuftige resultater, da Ronald Koemans tropper har vundet syv kampe i træk i La Liga. Med til den historie hører dog, at Barca har tabt to pokalkampe i samme periode, og med et 0-2 nederlag til Sevilla i den første af to semifinalekampe i Copa del Rey, samt Atlético Madrids komfortable forspring i La Liga, kan Champions League meget vel være Barcas bedste mulighed for at løfte et trofæ i denne sæson.

Kampen bliver med al sandsynlighed også præget af, at hverken Ronald Koeman eller Mauricio Pochettino har mulighed for at stille i stærkeste optælling, da begge hold døjer med skader til vigtige spillere, som begge trænere gerne så havde været klar til den uhyre vigtige kamp. Mest i øjenfaldene er det, at den tidligere FC Barcelona-spiller Neymar ikke vil være til rådighed for PSG, hvor han ellers har formet et skrækindjagende partnerskab med Kylian Mbappe i parisernes offensiv.

Karantæne og skader:

FC Barcelona:
Ansu Fati
Gerard Piqué (Tvivlsom)
Philippe Coutinho
Sergi Roberto
Ronald Araújo
Martin Braithwaite

Paris Saint-German:
Juan Bernat
Neymar
Colin Dagba
Ángel Di María

Bud på kampens profil:

Hvis ikke Neymar havde været ude med en skade, så havde den driblestærke brasilianer været et godt bud mod sin tidligere arbejdsgiver, men i kantspillerens fravær er valget faldet på det altid sikre valg – Lionel Messi.

Med ti mål og tre oplæg i sine seneste otte La Liga-kampe, er Messi for alvor ved at finde formen, og det kan vise sig at blive en afgørende faktor i mødet mellem de to storklubber. Den argentinske superstjerne kan meget vel have brug for at spille op til sit bedste, hvis FC Barcelona skal gøre sig forhåbninger om at vinde kampen, men rammer den seksdobbelte Ballon D’Or-vinder sit topniveau, så kan han som så mange gange før være tæt på ustoppelig.

Andre bud kunne være PSG´s lynhurtige Kylian Mbappe, da franskmanden tidligere har vist, at han sagtens kan stråle uden sin brasilianske ven og angrebskollega Neymar. Hvis kampen bliver spillet på franskmændenes præmisser kunne kampens profil også blive Marc-Andre ter Stegen i FC Barcelonas mål, hvor den 28-årige tysker har været kampafgørende ved flere lejligheder i indeværende sæson.

Bud på kampens resultat:

Med tanke på, at begge mandskaber har været i fin form på det seneste, og fraværet af flere store profiler fra begge hold, så kunne det sagtens gå hen og blive en tæt kamp på Camp Nou. Kampen er enormt vigtig for begge truppers sæson, og hverken de spanske værter eller de franske gæster har råd til at sige farvel til Champions League endnu. Derfor er Indkast.dk´s bud, at kampen ender 1-1, da begge mandskaber kan leve med resultatet velvidende, at alt kan ske i en returkamp mellem de to giganter.

Kampens hollandske dommer Björn Kuipers fløjter opgøret i gang tirsdag klokken 21:00, og kampen kan ses på TV3+ eller på Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER