Gnabry: Vi er stadigvæk vrede
Pokalnederlaget til Holstein Kiel spøger stadigvæk i Bayern München, som dermed har givet en titel væk.
En scoring langt inde i overtiden resulterede i, at Bayern München måtte nøjes med et uafgjort resultat i DFB Pokalturneringen. Storfavoritterne formåede ikke at afgøre pokalkampen i den forlængede spilletid, mens det var 2. Bundesliga-klubben, som trak det længste strå i straffesparkskonkurrencen.
Siden da er ”Die Bayern” kommet tilbage på sporet med fire sejre i træk i Bundesligaen, hvilket dog ikke betyder, at pokalskuffelsen er glemt. Håbet om at vinde ”The Treble” er dermed ude for Bayern München, hvilket Serge Gnabry stadigvæk er vred over, selvom der både er fordele og ulemper ved mere fritid.
- Vi har blandede følelser, udtaler Serge Gnabry ifølge Goal.com.
- Vi er stadigvæk vrede over at give en titel væk, vi er stadigvæk vrede over at blive slået ud efter sådan en kamp.
- Men selvfølgelig er det også godt at kunne være hjemme i en uge, så man ikke skal tilbage for fuld kraft efter tre dage. Vi er dermed i stand til at træne til en forandring.
- Hvorom alting er, ville jeg nok være gladere for at vinde pokalturneringen, når sæsonen er slut, end et par dage, hvor jeg ikke skulle i kamp.
Bayern München besøger fredag aften Hertha Berlin i den tyske hovedstad til et Bundesliga-opgør, hvorefter egyptiske Al Ahly står for skud i VM for klubhold, inden ”Die Bayern” – efter yderligere to opgør i Bundesligaen – besøger Lazio til ottendedelsfinalerne i Champions League.