Dansk målmand udlejes til Bolton
Lukas Jensen i Burnley skifter til Bolton Wanderers.
Lukas Jensen i Burnley lejes ud til Bolton Wanderers for resten af den indeværende sæson. Danskeren spiller til dagligt på Burnleys U23-hold, men skal nu spille i den fjerdebedste række i England. Ifølge Tipsbladet har den 21-årige målmand udtalt sig til Bolton Wanderers hjemmeside om skiftet:
- Jeg har i et stykke tid været på udkig efter noget erfaring på seniorplan, hvor der er noget på spil hele tiden. Det er fantastisk at være i Bolton. Det er en stor klub med en stærk historie, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at bringe klubben tilbage til de gode tider.
- Der er mange gode danske spillere, der har spillet her, og forhåbentlig kan jeg træde i deres fodspor.