Fodbold nyheder

Ekspert:
Han er den eneste, der kan være sin indsats bekendt i Chelsea

Af Anders Bjørn

Mason Mount er for tiden den eneste Chelsea-spiller, som holder niveau for den kriseramte London-klub.

Article image
Ritzau-Scanpix

Chelsea er i en spillemæssig krise, presset på Lampard stiger, og der er generelt en nervøs og afventende stemning i og omkring klubben. De blå fra London har tabt 5 ud af deres seneste 8 PL-kampe, mens de har vundet to og spillet en enkelt uafgjort. Senest mod Leicester tabte Chelsea 2-0 efter en ringe indsats, og kampens udfald blev aldrig for alvor spændende i løbet af de 90. minutter.

Der er dog en enkelt spiller i Chelseas fold, som altid viser kampgejst og som viser et respektabelt niveau uge efter uge. Den spiller er Chelseas 22-årige Mason Mount, som kommer fra klubbens eget akademi, som ifølge ekspert Paul Merson er det eneste positive set med Chelsea-briller efter nederlaget mod Leicester. Han udtaler således:

- Jeg synes, Mason Mount var den eneste Chelsea-spiller, som gav alt hvad han havde ude på banen mod Leicester. Han viste karakter og lyst til at spille i modsætning til flere andre af Chelseas profiler.

Mason Mount og resten af Chelsea-holdet har mulighed for at revanchere sig selv, når de lørdag spiller 1/16-finale i FA Cuppen mod Luton Town fra Championship.

Mere om Mason Mount

Mere om Chelsea

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik