LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

FCK og Anderlecht forhandler: Men vil Bundu overhovedet skifte?

En gammel Superliga-profil er måske på vej tilbage til dansk fodbold.
FC København er opsatte på at få Mustapha Bundu til klubben. Ifølge BT er københavnerne i øjeblikket i forhandlinger med Bundus klub, Anderlecht, men det er endnu usikkert, om sierraleoneren overhovedet selv vil væk fra Belgien.

Ifølge BT er det kun få dage siden, at den tidligere AGF-profil fik beskeden om, at Anderlecht vil udleje ham, og det skulle være kommet som en overraskelse for ham. Derfor er han i øjeblikket gået i tænkeboks, hvor han er ved at finde ud af, om han vil gå med til en lejeaftale, eller han vil blive og kæmpe i Anderlecht.

Den lejeaftale, som FCK og Anderlecht er ved at forhandle, skulle angiveligt indeholde en købsoption. Belgierne vil gerne have købsoptionen så tæt som muligt på 22,5 millioner kroner, som var det beløb, som de betalte for Bundu i sommers, og den pris er også en del af de to klubbers forhandlinger.

Men først og fremmest skal Mustapha Bundu finde ud af, om han vil blive eller ej i Belgien. Før den beslutning er truffet, kan der næppe komme en aftale i hus mellem parterne.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder