LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
Craven Cottage
FT
1 - 2
(1 - 1)
Fulham
Manchester U
A. Lookman (5)
E. Cavani (21), P. Pogba (65)
Klaus Jensen

Pogba drønede United tilbage på førstepladsen

Paul Pogba tog onsdag aften alle overskrifterne på Craven Cottage.
Førstepladsen i Premier League ville skifte ejermand for tredje gang på kun to dage dage, hvis Manchester United onsdag aften kunne hente en sejr ude over Fulham.

Det begyndte dog alt andet end godt for United, der efter kun fem minutters spil kom bagud. Det skete, da Andre-Frank Zambo Anguissa fik sendt Ademola Lookman alene igennem mod mål, og i den situation viste den vævre englænder sig at være sikkerheden selv, da han med en flad og præcis afslutning fandt vej til det fjerneste målhjørne.

Føringen til Fulham kom som et chok, men var samtidig med til at sætte gang i de rødklædte gæster, der herefter kun skulle bruge lidt mere end 15 minutter på at få bragt balance i regnskabet - dog med en stor portion hjælp fra Alphonse Areola. Fulham-målmanden fik nemlig skubbet et indlæg fra venstre lige ud i fødderne på Edinson Cavani, som takkede mange gange for gaven ved at sparke bolden resolut i kassen.

Resolut var Paul Pogba bestemt også, da han 20 minutter inde i anden halvleg modtog bolden på kanten af straffesparksfeltet og kort efter sendte et utageligt drøn afsted mod det lange målhjørne. Areola strækkede sig alt, hvad han kunne, men uden held, og så var United ellers tilbage på sejrskurs.

Fulham lykkedes til slut i kampen med at presse på for en 2-2-scoring. Den kom dog ikke, hvorfor Pogba og co. igen er at finde på førstepladsen i Premier League.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder