Fodbold nyheder

Benzema-sagaen fortsætter

Af Christian Secher

Karim Benzema har ikke spillet for det franske landshold siden 2015 grundet en betændt afpresningssag. Som vi tidligere har berettet, så skal Benzema i den forbindelse for retten og vidne om sin medvirken i den påstået afpresning af landsholdskollegaen Mathieu Valbuena.

Article image

Benzemas fravær fra landsholdet har dog været meget omdiskuteret, grundet hans gode form for Real Madrid den sidste årrække.

Senest har Michel Moulin, som en del af præsidentvalgkampen til Det Franske Fodboldforbund (FFF) udtalt sig:

- I forhold til Karim Benzema, som er en fantastisk angriber, så er Didier Deschamps ansat af det Franske Fodboldforbund. Hvis han ovenfra får besked på at spille med Benzema, så er han nødt til at gøre det, udtaler Moulin ifølge Goal.

Kommentaren fra Moulin fik den franske landstræner til at røbe at afpresningssagen ikke var det eneste, som holder Benzema ude. I starten af sagens forløb beskyldte Benzema nemlig Deschamps for at fravælge ham grundet han algeriske rødder. En udtalelse som medførte at Deschamps hus blev vandaliseret og hans familie blev truet.

- Det satte et aftryk, selvom det aftager med tiden kan jeg ikke glemme det, udtaler Dechamps til RTL.

- Det handler ikke kun om Benzema, men også kommentarer fra andre personer som udførte vold mod min familie.

Hvad sagen ender med, må tiden vise.

Mere om Karim Benzema

Mere om Real Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik