Klopp svare Solskjær igen inden topkamp
Liverpool-manager Jürgen Klopp er ikke enig med Ole Gunnar Solskjær, inden Liverpool og Manchester United mødes i Premier League.
Det er et vaske ægte topopgør, når Liverpool tager imod Manchester United i Premier League. Manchester United og Liverpool indtager i skivende stund første- og andenpladsen i Premier League, men kampen mellem de to giganter er også historisk set et topopgør. Fra 1880 til 2020 har Manchester United vundet 20 engelske mesterskabstitler, mens konkurrenterne fra Liverpool har vundet 19.
Liverpool går ikke ind til topkampen i imponerende form, efter at ”The Reds” kun har fået to point i deres seneste tre Premier League-kampe, og senest tabte Jürgen Klopps mandskab 0-1 til Southampton. Det står anderledes positivt til hos titelrivalerne fra Manchester United, hvor Ole Gunnar Solskjærs tropper har fået maksimumpoint i sine seneste tre Premier League kampe, og ” De Røde Djævle” fører derfor den bedste engelske række for første gang siden 2018.
Forskellen i de to topholds form er også noget, som især Ole Gunnar Solskjær har bidt mærke i, og som vi skrev her på Indkast.dk, så mener den norske manager, at kampen mod rivalerne kommer på et helt perfekt tidspunkt. Den indstilling deles ikke i den modsatte lejr, hvor Jürgen Klopp ikke giver meget for Solskjærs udtalelse.
- Vi er i en god situation, hvor vi ved, hvad vi skal gøre og hvad der gik galt (mod Southampton, red.). Jeg ved, at Ole (Gunnar Solskjær, red.) sagde, at det er et perfekt tidspunkt at møde Liverpool på, men lad os nu se, siger Jürgen Klopp ifølge Sky Sports.