Medie: Durmisi nærmer sig klubskifte
Riza Durmisi er angiveligt meget tæt på at blive udlejet til Salernitana i Serie B.
Den danske venstreback Riza Durmisi har ikke haft en særlig god tid i italienske Lazio, hvor det seneste blev til en lejeaftale i Nice. Nu er Riza Durmisi på vej mod en ny lejeaftale, men denne gang er det et skridt ned i Serie B, som lurer.
Corriere dello Sport erfarer, at Salernitana er meget tæt på hente Durmisi på en lejeaftale for resten af sæsonen. Salernitana er øjeblikkeligt på andenpladsen i Serie B, og Durmisi kan dermed se frem til at blive en vigtig brik i oprykningskampen til Serie A for Salernitana.
Riza Durmisi ankom til Lazio i sommeren 2018, hvor det kun er blevet til 18 kampe siden.