Mbappé ud - Messi og Agüero ind?
Spanske AS leverer dagens største transferrygte.
Mauricio Pochettinos ankomst til PSG ligner en tydelig besked fra klubbens ejer om et endeligt forsøg på at lande den bedste spiller på fodboldmarkedet i skrivende stund; Lionel Messi.
Det vil i den grad være et spændende argentinsk samarbejde mellem Messi og Pochettino, men ifølge AS kan en tredje argentiner blive tilføjet til ligningen, hvis træneren får sin vilje på transfermarkedet.
Den tidligere Tottenham-manager er angiveligt opsat på at hente Sergio Agüero til klubben samtidig med Messi - begge stjerner har kontraktudløb denne sommer. AS beretter via Canal Plus France, at Mauro Icardi og Moise Kean ikke passer lige så godt til Pochettinos spillestil som Agüero - han foretrækker en mere løs angrebspositionering oppe foran, hvor spillerne skifter position gennem kampen.
Hvis dette vilde puslespil skal gå op på den økonomiske bane, bliver en af klubbens andre store stjerner nødt til at blive solgt - her skulle valget overraskende være endt på Kylian Mbappé over Neymar. Real Madrid ligner den største kandidat til den unge franskmand, hvis stjernerokaden bliver en realitet til sommer.