Daniel Jensen

West Ham sælger kantspiller til ligakonkurrent

West Ham solgte tidligere i dag Sébastian Haller, og nu fortsætter udsalget, da man har solgt Robert Snodgrass.
Transfervinduet er kun en uge gammel, men svingdøren er kommet godt for land i det østlige London. West Ham sendte tidligere i dag franske Sébastian Haller til Ajax, og nu har man sendt den 33-årige skotte til West Bromwich.

West Bromwich kæmper lige nu en hård kamp i bunden af Premier League, men nu har Sam Allardyce fået en tiltrængt forstærkning i kampen for overlevelses i form af den tidligere skotske landsholdsspiller.

Den rutinerede skotte, som har 163 Premier League-kampe på bagen, udtalte i forbindelse med skiftet følgende til West Bromwich hjemmeside:

- Det kommer til at blive en hård opgave på grund af den position, vi er i, men jeg tror på, at vi kan gøre det.

Robert Snodgrass nåede at repræsentere West Ham 75 gange i Premier League og står noteret for syv mål for "The Hammers".

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER