Fodbold nyheder

Ny træner fyring i Superligaen

Af Henrik Varbøl Andersen

Endnu en fyring rammer Superligaen, hvor vikaren nu skal forsøge at vende skuden.

Article image
Ritzau-Scanpix

Bundproppen i Superligaen Lyngby Boldklub har i dag fyret cheftræner Christian Nielsen efter et resultatmæssigt skuffende 2020. Cheftræneren har ikke stået på sidelinjen siden november måned, hvor han under en træning ved et uheld pådrog sig en hjernerystelse.

På klubbens hjemmeside begrunder administrerende direktør Andreas Byder fyringen:

- Isoleret er det ikke en katastrofe for os at overvintre som nummer 12, men virkeligheden er jo desværre, at holdet i hele 2020 blot har vundet to kampe og ved flere lejligheder har været alt for langt fra der, hvor vi ønsker at være rent pointmæssigt, spillemæssigt og ikke mindst strategisk.

- Derudover har vi også haft samarbejdsudfordringer i den sportslige afdeling, som gør, vi er nødt at agere på flere fronter.

Direktøren kommer dog ikke nærmere ind på hvilke samarbejdsudfordringer der har været i den sportslige afdeling. Til gengæld vil han gerne rose vikaren Carit Falch, som nu bliver manden der skal redde Lyngby fri af nedrykning i Superligaen:

- Carit har stået i spidsen for holdet i en vanskelig tid, men har på ganske kort tid vundet hele husets tillid. Han har fået vores Lyngby-udtryk tilbage på banen og har givet spillerne troen på, at overlevelse er mulig, uden vi går på kompromis med klubbens identitet og spillestil.

- Han har desuden et rigtig godt blik for, hvem af de unge på akademiet som kan bidrage på førsteholdet både nu og i fremtiden, og derfor synes vi, at Carit på flere områder er den rigtige cheftræner for Lyngby Boldklub nu, slutter Andreas Byder af på hjemmesiden.

Dermed må Christian Nielsen gå på juleferie som arbejdsløs. Han har stået i spidsen for Lyngby siden maj 2019. Jonas Dal i Horsens var første mand til at få en fyreseddel.

Mere om Lyngby

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik