Fodbold nyheder

Arthur: Cristiano Ronaldo træner når vi kommer hjem klokken to om natten

Af Jonathan Kjær Troelsen

Det var en opsigtsvækkende byttehandel, der blev lavet i sommer.

Article image
Ritzau-Scanpix

I sommerens transfervindue skiftede brasilianske Arthur Melo Barcelona ud med Juventus, mens Pjanic tog den modsatte vej. I forbindelse med de to holds opgør i Champions League i midtugen, har Arthur taget en snak med Marca, og her kommer de blandt andet ind på Cristiano Ronaldo og Messi.


- Cristiano er en god fyr. Siden jeg ankom, har han hjulpet mig meget, fordi vi snakker det samme sprog. Han er altid omkring mig og hjælper for eksempel med ting, jeg ikke forstår. Han fortæller endda, hvad jeg skal spise. Han tænker på andre og prøver altid at hjælpe, siger Arthur om sin nye holdkammerat.

En ting som Arthur Melo fremhæver ved sin nye holdkammerat, er den vanvittige mentalitet, som Ronaldo er indehaver af.

- Nogle gange kommer vi hjem klokken to om natten, fordi vi har spillet sent, og så begynder han at træne. Hvem gør det? Cristiano gør. Jeg joker og siger til ham, at han er syg. Men hvad kan man sige til en, der har så mange Ballon d’Ors? Mentalt er han rigtig stærk, siger den 24-årige midtbanespiller.

Brasilianeren er en af de få, som både har spillet på hold med både Messi, Ronaldo og Neymar, og de tre superstjerner har ifølge Arthur den samme mentalitet.

- Det som de tre har i deres hoveder er en helt utrolig vindermentalitet. De sætter sig et mål og arbejder for det. De tror på sig selv, og de putter hele deres liv på banen for at opnå målet. De vil altid have mere. Hvis de scorer et mål, vil de have et mere. Scorer de to, så vil de score tre og også den fjerde. Det imponerer mig, at de aldrig slækker på deres koncentration, siger Arthur Melo om de tre, som må vurderes at være blandt verdens absolut bedste fodboldspillere.

Mere om Juventus

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

ANNONCE