Braithwaite – og præsidentvalget i Barcelona
Hvad skal der ske med den danske angriber?
- Der er så meget talent i truppen, så hvis man begynder at tvivle på, om man hører til i selskabet, kan man lige så godt rejse videre. Hans mentalitet og træningsindsats er forudsætningen for, at han lykkes, men han har selvfølgelig også brug for succesoplevelser en gang imellem til at få energi. Det er ikke nogen nem situation at sidde ude i 9 af 10 kampe…
Sådan siger Keld Bordinggaard i dagens udgave af Jyllands-Posten om Martin Braithwaites situation i Barcelona. Den danske angriber har scoret tre kampe i træk, men kan også blive en del af den magtkamp, der er i klubben for tiden. Barcelona skal i foråret afvikle præsidentvalg og det kan komme til at påvirke Martin Braithwaites fremtid, slår Bordinggard fast:
- Rent politisk er billedet af klubben meget forplumret lige nu, og det har desværre en indirekte indvirkning på Braithwaites situation. Præsidentkandidaterne har det med at love nye spillere, men dertil har FC Barcelona nogle finansielle udfordringer, som Braithwaite kunne være en del af løsningen på.