LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
Emirates Stadium
FT
1 - 2
(1 - 2)
Arsenal
Wolverhampton
Gabriel (30)
P. Neto (27), D. Podence (42)
Torsten Brix

”Ulvene” åd Arsenal for første gang – siden 1979/80

Krudtet er vådt for tiden hos ”The Gunners”, der nu har tabt tre hjemmekampe i træk for første gang siden 1908.
Inden søndagens sene Premier League-kamp imod Wolverhampton havde Arsenal ikke scoret i ordinært spil i 476 minutter. Sidste mål lå helt tilbage til starten af oktober, men det blev ændret, da nyindkøbet Gabriel – hårdt presset – headede bolden ind for hjemmeholdet på Emirates.

Målet faldt imellem to mål af Wolverhampton i første halvleg og begge to kan betegnes som nogle ”kludemål” og efter en smule usikkert forsvarsspil af ”The Gunners”. Første mål kom efter udeholdet havde ramt overliggeren, mens det andet kom efter en ripost fra Bernd Leno efter bolden havde ramt Hector Bellerins bagende.

Uskarphed for Arsenal var også i offensiven, hvor Pierre-Emerich Aubameyang ikke er til at genkende i forhold til præstationerne fra før afrikaneren fik en forgyldt kontrakt. Udover ham misbrugte Bukayo Saka, Reiss Nelson og Rob Holding gode muligheder - og derfor sluttede det med en sejr til Wolverhampton.

Inden opgøret havde de sidste to hjemmekampe givet Arsenal-nederlag til Aston Villa og Leicester. Med de tre hjemmenederlag i træk er det første gang siden 1908, at Arsenal taber tre hjemmekampe i træk. Derudover var den sidste sejr for Wolverhampton på udebane over Arsenal i 1979/80-sæsonen… efter ”Ulvene” åd Arsenal.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder