LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Præsident-kandidat: Neymar er ikke blandt top 30 i Europa

Toni Freixa, der stiller op til det kommende præsidentvalg i FC Barcelona, er bestemt ikke fan af den brasilianske superstjerne.
Skulle Toni Freixa blive valgt som Barcelonas næste præsident i starten af det nye år, kommer han i hvert fald ikke til at kigge mod Paris og PSG for at skrive under med klubbens tidligere offensive stjerne, Neymar. Det fortæller Freixa selv i et interview med det spanske medie Cadena SER.

- Grundet hans præstationer, er Neymar ikke engang blandt de 30 bedste i Europa lige nu. Hvis jeg bliver valgt som præsident, kommer jeg ikke til at skrive under med ham, siger Freixa til Cadena SER.

PSG har bekræftet, at de er gået i gang med forhandlingerne om at forlænge både Neymars og Kylian Mbappes kontrakter i klubben, da de gerne vil beholde deres superstjerner. Neymar skiftede til den franske hovedstadsklub fra Barcelona i sommeren 2017 for et rekordbeløb på 1,65 milliarder kroner.

I PSG er det indtil videre blevet til 93 kampe for brasilianeren med 73 mål og 45 oplæg til følge.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder