LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Raymund Nelausen

Liverpool-emne klar til at skifte klub

RB Leipzigs Dayot Upamecano skulle angiveligt have et ønske om at forlade klubben allerede næste år, hvor blandt andet Liverpool meldes interesseret i franskmanden.
Der er muligvis gode nyheder til Jürgen Klopp, som længe har været interesseret i RB Leipzigs Dayot Upamecano. Ifølge mediet Express Sport skulle Upamecano være klar til at forlade ”Die Rotten Bullen”, når hans frikøbsklausul bliver gjort aktiv til næste sommer.

300 millioner skal interesserede klubber betale, hvis Upamecano skal forlade RB Leipzig før tid. Tidligere havde hans frikøbsklausul været på 450 millioner, men i forbindelse med hans kontraktforlængelse til 2023, blev den formindsket.

Klopp og Liverpool mangler for alvor forstærkninger til bagkæden, hvor de har mange skader. Ingen ved, hvilken forfatning Virgil van Dijk er i efter sin skade, og derfor skal klubben have kvalitet ind i bagkæden.

Det kan de få med Dayot Upamecano, som er blandt de mest talentfulde forsvarsspillere i Europa. Den 22-årige franskmanden har spillet for RB Leipzig siden 2017, hvor han kom til fra RB Salzburg. I Tyskland har han været en stor succes, og han er blevet en af de vigtigste spillere for Julian Nagelmanns mandskab.

Hvis rygterne om Upamecanos farvel viser sig at være rigtige, får Liverpool stor konkurrence i kampen om at hente ham, da Manchester City, Manchester United og Bayern München også er interesseret i at aktivere Upamecanos frikøbsklausul.

Det næste Dayot Upamecano dog skal fokusere på, er RB Leipzigs Champions League-opgør mod Paris Saint-Germain. Hvis RB Leipzig formår at drille franskmændene, kan de sætte dem under et stort pres, da RB Leipzig inden kampen har tre point ned til Paris Saint-Germain.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder