LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Kimmich: Bayern var heldige i Moskva

Bayern München var ifølge Joshua Kimmich heldige med at få tre point med hjem fra Moskva.
Bayern München fik en overbevisende start på den nye Champions League-sæson, da Atlético Madrid blev besejret 4-0 i gruppespillets første opgør.

Tirsdag aften måtte ”Stern des Südens” nøjes med en 2-1-sejr i Moskva, hvor værterne Lokomotiv Moskva gjorde kampen svær for de regerende Champions League-mestre.

Leon Goretzka sendte Bayern München på sejrskurs efter 13 minutters spil, men Anton Mirantjuk udlignede efter 70 minutters spil, hvorfor Bayerns Champions League-sejr nummer 13 så ud til at gå i vasken.

Joshua Kimmich lukkede dog tirsdagens Champions League-opgør i Moskva, da han efter 79 minutter scorede et formidabelt sejrsmål. Bayern-dynamoen mener, at ”der FCB” var heldige i Moskva.

- Jeg synes, at Lokomotiv spillede en fantastisk kamp, udtaler Joshua Kimmich ifølge Goal.com.

- De var gode i forbindelse med deres omstillinger, de angreb med nogle hurtige spillere. Det var ikke nemt i anden halvleg, men til sidst var vi heldige at sikre os sejren.

- Det var en sejr, som vi skulle kæmpe hårdt for. Vi spillede ikke dårligt, men vi skulle have lukket kampen tidligere.

- Vi scorede ret tidligt – nærmest ud af ingenting – men vi havde ikke rigtig mulig for at score vores andet mål – især ikke efter pausen. De havde nogle farlige kontraangreb, men til syvende og sidst er vi glade for at vinde, selvom vi ikke levede op til vores topniveau.

Bayern Münchens næste Champions League-opgave er en udebanekamp mod Red Bull Salzburg den 3. november. Her har ”Stern des Südens” så mulighed for at vinde Champions League-kamp nummer 14 i træk.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder