Fodbold nyheder

Jack Wilshere klar på ny udfordring

Af Rasmus Ploug Jørgensen

Den engelske midtbanespiller ligner ikke en mand der er færdig på topniveau.

Article image
Ritzau-Scanpix

Jack Wilshere var i sine unge år udråbt til et af de helt store talenter i engelsk fodbold. Han havde en god tid i Arsenal, men fik dog aldrig forløst det kæmpe potentiale han havde. Skader var med til at gøre, at han hele tiden blev sat tilbage i den udvikling han havde gang i.

I 2016 var han ikke længere en del af Arsenals planer og blev dermed udlejet til Bournemouth. Et lejeophold som faktisk gjorde, at Arsenal så ham som en spiller man kunne bruge igen. I 17/18 sæsonen fik han således 20 kampe i Premier League, inden han blev sendt afsted på en fri transfer til West Ham efter sæsonen. Et ophold der aldrig rigtig blev godt og nu står Wilshere uden kontrakt.

- Folk har en idé om at fodboldspiller-livet er perfekt og at man bliver betalt godt, men der findes ikke noget mere demotiverende end at du ved du ikke kommer til at spille. Uanset hvad du gør i træning og uanset om holdet taber 3-0, så ved du at du ikke er en del af planerne. Jeg ville ikke være en del af det længere. Det er vigtigt for mig at finde en klub hvor jeg får lov til at spille og hvor jeg er glad. Jeg vil ikke skynde mig. Det skal være den rette klub i det rigtige land. Jeg er åben for et europæisk eventyr, udtaler Jack Wilshere til BBC.

Dermed ligner det at den 28-årige midtbanespiller ikke er færdig med at spille fodbold og er klar på at finde en klub hvor han kan en fast del af truppen.

Mere om Jack Wilshere

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik