Fire nøglespillere forlænger
FC Barcelona har forlænget kontrakten med fire af klubbens stjernespillere.
Ronald Koemans tropper kom godt fra start i årets Champions League med en sejr 5-1 hjemme over Ferencvaros, men det var ikke den eneste gode nyhed for den spanske storklub.
Ikke længe efter slutfløjt offentliggjorde klubben, at de har forlænget kontrakten med fire spillere. Det drejer sig om den 34-årige forsvarsspiller Gerard Pique, som har forlænget til 2024, målmand Marc-Andre ter Stegen til 2025 også har Frankie de Jong og Clement Lenglet begge forlænget deres kontrakt med klubben til 2026.
På lørdag venter den største kamp i den spanske liga, når FC Barcelona hjemme tager i mod Real Madrid.