LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Parken
FT
1 - 2
(0 - 2)
FC København
Aalborg BK
R. Falk (90)
I. Fossum (35), I. Fossum (44)
StillingReferat
Nicolai Christensen

Hjalte Bo og FCK taber i første kamp efter Ståle-fyringen

Der var comeback til Mathias Zanka Jørgensen i FCK-trøjen, og første kamp som cheftræner for FCK til Hjalte Bo Nørregård. Det var dog ikke med det ønskede resultat til FCK, der måtte se sig besejret med 2-1 af AaB i den første kamp efter Ståle Solbakken-fyringen.
Det var tid til den første kamp efter Ståle Solbakken-fyringen, da FCK her til aften tog imod AaB. Det var et FCK-mandskab, der for første gang skulle ledes af klublegenden Hjalte Bo Nørregård, og dertil comeback til Mathias Zanka Jørgensen i FCK-trøjen efter, at han skrev under på en leje-aftale med københavnere på det sidste døgn i det nyligt overståede transfervindue.

På den anden side var AaB og Jacob Friis, der gav debut til den tidligere svenske-landsholdsspiller Oscar Hiljemark, som de ligeledes formåede at hente ind til allersidst i vinduet.

Kampen startede meget duel-præget, hvor der ikke var de store chancer, og det mest dramatiske, der skete i de første 20-25 minutter, var da Kamil Wilczek efter en duel tog sig til ryggen, og derefter blev udskiftet.

Cirka 10 minutter efter faldt kampens første mål, og det var måske lidt overraskende til nordjyderne. Lucas Andersen modtog en bold i højre side, som han lagde på tværs ind til en hel fri Iver Fossum, der stille og roligt kunne sparke den ind bagved Kalle Johnsson. Men det var ikke det sidste vi skulle se til Fossum, og et sløjt FCK-forsvar.

I det 44. minut var der nemlig fare på færde igen i FCK-forsvaret, da Jores Okore efter lidt klumpspil elegant kunne sende Fossum i dybden, og endnu engang var nordmanden rolig foran kassen.

Anden halvleg var ligesom første med FCK end masse på bolden, men det var samtidig et FCK-mandskab, der ikke formåede at skabe de afgørende chancer, for at bringe sig tilbage i kampen. De fik dog med et minut tilbage af kampen reduceret til 1-2 på mål af Rasmus Falk.

Det endte derfor med 2-1 til AaB, og det blev dermed ikke den ønskede start under Hjalte Bo, som han selv og FCK-ledelsen havde håbet på.

Med nederlaget forbliver FCK på niendepladsen i ligaen efter sæsonens første fem runder. AaB bringer sig med sejren op på otte point og en foreløbig sjetteplads.

Af de to indkøbte stjerner til ligaen i form af Mathias Zanka og Oscar Hiljemark, så kom svenskeren bedst ud af det, der ser ud til at blive en kæmpe gevinst for nordjyderne.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder