Fodbold nyheder

Ferdinand om Maguire:
Måske det er på tide at give ham en lille pause…

Af Annemette Svane

Rio Ferdinand mener, at Harry Maguire bør få pause fra fodboldbanen.

Harry Maguire, Jesse Lingard, Manchester United - Chelsea 2019
Harry Maguire, Jesse Lingard, Manchester United - Chelsea 2019Ritzau-Scanpix

Manchester United har i de tre første kampe af den nye sæson i Premier League lukket elleve mål ind, og der har derved været problemer med defensiven, hvor Harry Maguire er styrmand. Den tidligere United-spiller Rio Ferdinand mener derfor, at Maguire trænger til en pause fra banen. Ifølge Tipsbladet har Ferdinand udtalt sig til BBC om den 27-årige englænders situation:

- I de her situationer har du nogle gange brug for at blive taget ud af ovnen. Ole (Gunnar Solskjær red.) har et stort arbejde foran sig, og han (Maguire red.) har en ret stor rolle i det arbejde. Måske det er på tide at give ham en lille pause og lade ham opbygge lidt selvtillid igen.

- Når man går fra den ene kamp til den anden hver tredje eller fjerde dag, kan det være meget svært at se igennem tågen. Men når du bliver taget ud af skudlinjen, får du lidt tid til at læne dig tilbage og analysere dig selv, din præstationer, din forberedelse og din restitution.

Mere om Harry Maguire

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik