Fodbold nyheder

Kan Dele Alli foretage det forbudte skifte?

Af Henrik Varbøl Andersen

Tidligere Tottenham-spiller ser det som en frisk start for den engelske landsholdsspiller, hvis han skifter til rivalerne i London.

Article image
Ritzau-Scanpix

Dele Alli er ikke længere blandt Jose Mourinhos foretrukne i Tottenham, og nu opfordrer den tidligere Tottenham-spiller Darren Bent midtbanespilleren til at skifte til Arsenal. På spørgsmålet om et skifte til ærkerivalerne i London ville være godt for Dele Alli, er Bent ikke i tvivl:

- 100 procent. Jeg ville ikke tvivle. Jeg tror, spilleren er kommet til det punkt, hvor han har brug for en ny udfordring, fortæller den tidligere Tottenham-angriber til mediet talkSPORT ifølge TeamTalk.

Den engelske landsholdsspiller har mistet sin plads i Tottenham, og han har helt været ude i de seneste kampe i Premier League. Jermaine Jenas var fremme med samme udtalelse søndag til BBC 5 Live Sport, hvor han mente, at Alli skal søge væk fra ”Spurs”:

- Jeg forstår det ikke den måde, han er blevet behandlet på, også selvom han ikke præsterer, som han skal og kan. Det er derfor, at hvis jeg var Dele, ville jeg søge videre.

Dele Alli er rygtet til Paris Saint-Germain, og mon ikke alle ”Spurs”-fans gerne ser det skifte end til Arsenal.

Mere om Tottenham

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Dortmund - ZenitChampions League - Juventus - BarcelonaChampions League - Manchester U - RB Leipzig