Bundesliga-klub fyrer træner
Mainz 05 har fyret deres træner Achim Beierlorzer.
Achim Beierlorzer er blevet fyret som træner i Mainz 05 blot to runder inde i den nye sæson. Det tyske hold har tabt begge deres to første kampe i sæsonen til henholdsvis RB Leipzig og Stuttgart. Ifølge klubbens egen hjemmeside vil det i første omgang være Mainz assistenttræner, Jan-Moritz Lichte, som sætter sig i cheftræner-sædet.
Beierlorzer blev ansat i Bundesliga-klubben i november 2019, og det lykkes ham, at sikre klubben endnu en sæson i den bedste tyske række.
Tyskeren er den anden træner, der er blevet fyret i denne bundesliga-sæson. Schalke 04 valgte ligeledes at fyre deres træner, David Wagner, efter nederlag i de to første kampe.