Zlatan testet positiv for covid-19
I går kunne man på Indkast.dk læse, at en AC Milan-spiller var testet positiv for covid-19, og nu er endnu en Milan-spiller testet positiv for virussen og ikke hvem som helst.
Leo Duarte blev i går testet positiv for covid-19, og nu følger endnu en AC Milan-spiller trop. Den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic har testet positiv for covid-19, har AC Milan meldt ud på deres hjemmeside inden deres Europa League-kamp imod Bodø/Glimt iaften.
- Zlatan Ibrahimovic har testet positiv for covid-19 i forlængelse af anden runde af nogle tests frem imod aftenens kamp imod Bodø/Glimt, skriver Milan på deres hjemmeside.
Resten af truppen er testet negativ, og aftenens kamp vil derfor blive afviklet som forventet.
Zlatan er efterhånden blevet 38 år, men det er ikke noget, der holder svenskeren fra at score mål på det øverste niveau, da han så sent som i mandags blev dobbelt-målscorer i Milans kamp imod Bologna.