LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Raymund Nelausen

Medie: Ny konkurrent på vej til Simon Kjær

Paolo Maldini vil have en ny forsvarsspiller til klubben, og det kan muligvis blive Matija Nastasic fra Schalke 04.
AC Milan har problemer i truppen, hvor skader har ramt holdet. Paolo Maldini, der er sportsdirektør i klubben, har udtalt, at han vil have en ny midterforsvar til Milano, da det især er her, at de mangler spillere. Celtics Kristoffer Ajer og Fiorentinas Nikola Milenkovic har tidligere været rygtet til klubben, men det er en helt anden, der er på vej til AC Milan.

Ifølge det italienske medie Calcio Mercato kan Matija Nastasic være Simon Kjærs nye konkurrent. De skriver i dag, at AC Milan vil hente Nastasic på en lejeaftale for den kommende sæson, men de skal først skille sig af med Lucas Paquenta, før det rent økonomiske kan lade sig gøre.

Matija Nastasic, der tidligere spillede for Manchester City, er i dag blevet 27 år. I den seneste sæson blev forsvarsspilleren ramt af skader, og derfor blev det blot til 20 kampe for Schalke 04. Han var heller ikke en del af holdet, der tabte 8-0 til Bayern München i første spillerunde af Bundesliga, så det ligner, at han skal udlejes i denne sæson.

Det burde ikke blive det store problem for Simon Kjær, da danskeren stadig vil være fast mand i forsvaret hos AC Milan. Alessio Romagnoli og Mateo Musacchio sidder begge ude med skader, så Matija Nastasic ville være en breddespiller, som ville kunne aflaste danskeren.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder