Fodbold nyheder

Et spørgsmål om tid:
Higuain bliver MLS’ bedstlønnede spiller

Af Jonathan Kjær Troelsen

Argentinske Higuain bliver formentlig præsenteret som ny spiller i MLS inden længe.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det ligner, at Gonzalo Higuain har fundet sin nye klub, efter han for nyligt fik ophævet sin kontrakt med Juventus. Alt tyder nemlig på, at amerikanske Inter Miami i MLS er detaljer fra at skrive kontrakt med den 32-årige angriber.

Higuain er blevet fotograferet i Miami International Airport, hvor han står sammen med Inter Miamis medejer Jorge Mas. Derudover har klubbens manager Diego Alonso også bekræftet, at argentineren er ankommet til klubben, fordi han skal have foretaget et lægetjek, og at han formentlig vil blive præsenteret i klubben ganske snart.

Ifølge Miami Herald vil Gonzalo Higuain blive MLS’ bedst betalte spiller. Mediet skriver, at årslønnen for argentineren kommer til at ligge på 44 millioner kroner, og kontrakten vil være på to år.

I Miami vil Higuain blive genforenet med en tidligere Juventus-holdkammerat. Blaise Matuidi er nemlig også på holdkortet i storsatsende Inter Miami.

Mere om Gonzalo Higuaín

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik