Fodbold nyheder

Lazio-direktør sender stikpille til David Silva

Af Daniel Fisker

Lazios sportsdirektør Igli Tare føler sig taget ved næsen af den forhenværende Manchester City-profil David Silva.

Article image
Ritzau-Scanpix

Rygterne begyndte for alvor at svirre, da David Silvas kontakt med Manchester City udløb. Rygterne sendte den forhenværende Manchester City-profil til barndomsklubben Valencia CF, amerikanske Inter Miami og japanske Vissel Kobe.

Det mest oplagte bud på David Silvas nye klub var dog SS Lazio, som ifølge Sky Sports var sikre på at nå til enighed med den 34-årige spanier. Serie A-klubben havde efter sigende tilbudt den tidligere verdensmester en treårig kontrakt og en årsløn på 75 millioner kroner.

Den 17. august – tilsyneladende i 11. time – blev David Silva dog præsenteret i Real Sociedad. Den toårige kontrakt med LaLiga-klubben har fået sindene til at koge i den italienske hovedstad, hvor Lazios sportsdirektør Igli Tare ikke har meget til overs for David Silva.

- Jeg har hørt om David Silvas transfer til Real Sociedad, starter Igli Tare ifølge Sky Sports.

- Jeg har enorm respekt for spilleren, men ikke for manden.

David Silva spillede i Manchester City i godt og vel ti år. Han nåede at spille 436 kampe, score 77 mål og levere 140 assists for ”The Citizens”, mens det i den forgangne sæson blev til 27 Premier League-kampe, seks mål og ti assists.

Mere om David Silva

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Real Madrid - DonetskChampions League - Ajax - LiverpoolChampions League - Bayern München - Atlético MadridChampions League - FC Midtjylland - AtalantaChampions League - Inter - GladbachChampions League - Manchester C - Porto