LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Troels Drasbech

Zaha er et varmt navn hos storklubber i Tyskland og Frankrig

Det er ikke kun Arsenal, der er med i kampen om den driblestærke kantspiller.
PSG, Borussia Dortmund og Monaco er alle interesseret i at hente Wilfried Zaha fra Crystal Palace, hvis man skal tro engelske Sky Sports.

Sidste sommer forsøgte Arsenal og Everton at hente den teknisk dygtige kantspiller, men Palace skræmte begge klubber væk med et gastronomisk prisskilt på 650 millioner kroner. Med købet af Willian er Arsenals interesse måske ikke længere på Zaha, som ellers satte rygterne igang ved at pege på et 'Zaha to Arsenal'-skilt på en natklub.

Zaha har længe ønsket et skifte, der vil sende ham til en større klub, og i år kunne dette ønske endelig se ud til at blive en realitet.

- Det er et dilemma for klubben og ham, hvis han er så opsat på et skifte - hvis han virkelig ønsker en ny udfording, vil det være trist. Det er en situation som kun klubben og ham selv kan ordne, udtalte klubbens manager, Roy Hodgson, om situationen tilbage i juli ifølge Sky Sports.

Zaha har tre år tilbage af sin kontrakt med Palace, men chancen for at den får lov til at udløbe er lille - Zaha vil spille Champions League.

Det kriterie kan både Dortmund og PSG tilbyde, hvor begge klubber skal være forberedte på at miste henholdsvis Jadon Sancho og Neymar inden for de næste år, hvor Zaha kan blive en solid erstatning at hente ind. Europæisk fodbold kan Monaco ikke tilbyde, men holdet er på vej tilbage mod lysere tider, hvor Zaha kunne blive en del af det nye Monaco.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder