Fodbold nyheder

LaLiga-angriber testet positiv for coronavirus

Af Daniel Fisker

Athletic Bilbao-angriberen Inaki Williams har onsdag løftet sløret for, at han er testet positiv for coronavirus.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det står nu klart, at den tredje klub i Spanien, hvor en spiller er testet positiv for coronavirus, er Athletic Bilbao. Der er tale om angriberen Inaki Williams, som har bekræftet sin sygdom på Instagram.

- I dag bekræftede de, at jeg er testet positiv i en PCR-test. Jeg har ingen symptomer, og jeg har det fint. Nu er det tid til at isolere sig hjemme, indtil jeg overkommer virussen. Jeg vil virkelig gerne være en del af sæsonforberedelserne, skriver Inaki Williams ifølge Goal.com på Instagram.

Williams spillede samtlige 38 LaLiga-kampe i 2019/20-sæsonen, hvor han scorede seks mål og leverede to assists. Den 26-årige angriber, som har spillet en enkelt landskamp for Spanien, scorede alle seks mål, før ligaen blev suspenderet i marts.

Mere om Iñaki Williams

Mere om Athletic Bilbao

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik