Brentford - Fulham

England: Championship
Brentford
Wembley StadiumAET1-2
Fulham
LineupReferat

Stor målmandsfejl sendte Fulham i Premier League

Af Troels Drasbech

Dansker-rige Brentford måtte se PL-drømmen glippe efter 120 minutters playoff-fodbold mod Fulham.

Article image

Halvanden milliard kroner og en plads i Premier League var aftenens gevinst til vinder-holdet, da dansker-rige Brentford, med Thomas Frank i trænersædet, spillede mod Fulham i den direkte playoff-kamp om den sidste plads i den bedste engelske række.

Brentford stillede med tre danskere fra start, da Henrik Dalsgaard var at finde på højrebacken, hvor Christian Nørgaard og Mathias Jensen agerede på midtbanen - på bænken var Emiliano Marcondes og Mads Roerslev.

Kampen havde en livlig start, hvor Dalsgaard og Joshua Onomah begge havde fine forsøg inden for de første fem minutter. Efter 10 minutter var Dalsgaard ved at koste, da han sendte en hård aflevering tilbage til målmanden, hvilket resulterede i et boldtab, hvor forsvaret dog fik afværget Neeskens Kebanos skud i sidste sekund.

Fulham var generelt bedst i første halvleg, hvor Brentfords spil ikke fungerede optimalt - især Onomah voldte store problemer, og kun en flot redning fra David Raya i Brentford-målet stod i vejen for den engelske angriber efter 17 minutter.

Kampen blev mere jævnbyrdig, hvor Fulham stadig var bedst. Dog skulle mandskabet prise sig heldige efter 29 minutter, hvor Harrison Reed brutalt tacklede med knopperne først på Nørgaard - det lugtede af et rødt kort, men dagens dommer, Martin Atkinson, gav kun gult.

Anden halvleg fortsatte i samme spor, hvor vigtigheden af opgøret var til at føle. Bobby Reid fik en strålende mulighed efter 58 minutter, da et indlæg passerede fra højre side, men angriberen sendte bolden langt forbi mål fra en lovende position.

Efter en times spil kom Marcondes på banen, hvilket gjorde ham til den fjerde Brentford-dansker på banen – efterfølgende kom Brentford mere på bolden og blev mere dominerende, hvor Ollie Watkins bl.a. brændte en stor mulighed på kanten af feltet efter 70 minutter, da han placerede sit hårde skud i midten af målet.

Forløsningen udeblev, og kampen fortsatte i forlænget spilletid – Marcondes var efter to minutter ekstremt tæt på at finde Watkins med et fladt indlæg, men flot forsvarsspil forpurrede chancen.

Lige inden pausen kom målet - et frispark fra 32 meters afstand blev sendt afsted af Fulham-backen Joe Bryan. En opmærksom Bryan skød direkte på mål og fangede en uopmærksom Raya fuldstændig ude af balance, og så sejlede bolden direkte i kassen. 0-1 til Fulham.

Brentford pressede på i anden halvleg, og flere spillere blev langt oppe på banen i håbet om en kontra - det gav plads den anden vej til Fulham. Joe Bryan deltog i en flot 1-2-kombination med Mitrovic og lagde bolden ind bag Raya til 0-2 med tre minutter tilbage af den forlænget spilletid - utrolig flot indsats af Fulham-backen, der blev den afgørende spiller for Fulham.

Lige inden slutfløjtet kom der en ren danskerscoring, da Nørgaard headede bolden på tværs til Dalsgaard, der headede bolden i kassen til slutresultatet 1-2.

Brentford og de mange danskere må derfor nøjes med endnu en sæson i Championship.

Mere om kampen

Mere om holdene

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik