Fodbold nyheder

Søndagens engelske rygter

Af Stefan Lindahl

Nedenfor følger dagens engelske rygter.

Article image
Ritzau-Scanpix

Chelsea intensiverer jagten på Burnleys 28-årige keeper Nick Pope, da Kepa Arrizabalagas fremtid i klubben fortsat virker usikker. (Star Sunday)

Tottenham overvejer at byde på Premier League-nedrykkerne Watfords 32-årige angriber Troy Deeney. (Mail)

Seks spillere kan forlade Arsenal denne sommer, og det er bestemt ikke marginal-spillere, men etablerede profiler. Det skal angiveligt dreje sig om Matteo Guendouzi, Mesut Özil, Pierre-Emerick Aubameyang, Sokratis, Henrikh Mkhitaryan og Ainsley Maitland-Niles. (Mirror)

Eftersom Wilfried Zaha overvejer at forlade Crystal Palace, så overvejer Premier League-klubben lige nu Watfords 22-årige senegalesiske kant-spiller Ismaila Sarr som en mulig erstatning for ivorianeren. (Sun on Sunday)

Bournemouth vil i nær fremtid modtage et 124 mio. kroner stort bud på deres norske angriber Joshua King fra Everton. (Sun on Sunday)

Bournemouth har dog ingen intensioner om at lade deres 23-årige walisiske playmaker David Brooks forlade klubben, selvom interessen er stor fra Tottenham, Everton og West Ham. (Star Sunday)

I Newcastle overvejer man at byde på Serie A-klubbens Sassuolos brasilianske venstre back Rogerio. (Sky Italia)

Også oprykkerne fra Leeds United er på vej ind på transfermarkedet. De er interesserede i at hente venstre backen Milad Mohammadi fra belgiske Gent. Iraneren skal koste i omegnen af 52 mio. kroner. (Football Insider)

Bayer Leverkusens træner Peter Bosz ved hvilken klubben, Kai Havertz skifter til denne sommer, men vil ikke afsløre hvem, da han mener, at det er spillerens egen sag. Det ligner dog mere og mere Chelsea. (Mirror)

Eddie Howe er færdig som træner i Bournemouth efter 450 kampe i spidsen for klubben. Howe har ført Bournemouth fra League Two til Premier League. (BBC)

Manchester United overvejer et bud på leicester Citys Kasper Schmeichel. Derfor kan danskeren følge i sin fars fodspor og blive en del af “De Røde Djævle”. (Sun)

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik