Barcelona - Napoli

Europa: Champions League
Barcelona C. Lenglet (10), L. Messi (23), L. Suárez (Str. 45)
Camp NouFuld tid3-1
Napoli L. Insigne (Str. 45)
OptaktLineup

Gattuso håber på Insigne imod Barca

Af Stefan Lindahl

I går forlod Lorenzo Insigne banen i Napolis sejr over Lazio med en skade. I klubben håber man, at han er klar imod FC Barcelona

Article image
Ritzau-Scanpix

Napoli-kaptajnen Lorenzo Insigne måtte i går aftes lade sig udskifte i Napolis 3-1-sejr over Lazio i sidste spillerunde af Serie A. Napolis træner Gennaro Gattuso håber dog, at offensiv-profilen er klar til deres udsatte retur-opgør i Champions League 1/8-finalen imod FC Barcelona.

Til Sky Sport Italia fortalte Gattuso om Insignes skade og det kommende brag i Barcelona:

- Insigne har snakket med lægerne. Vi evaluerer situationen om 48 timer, når vi har svar på testresultaterne. Forhåbentlig er det ikke så alvorligt, som vi først har antaget.

- Jeg har en start-ellever i tankerne, men vi må se, hvordan de forskellige spillere klarer sig de kommende dage. Vi vil prøve at skrive et vigtigt stykke historie for klubben og byen. Vi har arbejdet med forskellige ting efter den store lockdown. Vi har prøvet med ultra offensivt pres, men vi har også forsøgt os med at stå en lille smule dybere. Begge tiltag har vi benyttet på de rigtige tidspunkter i de forskellige kampe.

- Fordi den første kamp endte 1-1, så må vi løbe større risici i den kamp. I starten vidste holdet ikke, hvordan man skulle benytte de forskellige pres-former, men det ved de nu.

Kampen mellem FC Barcelona og Napoli spilles den 8. august på Camp Nou i Barcelona. Hvis Napoli avancerer fra opgøret, så vil det være første gang, at syditalienerne når en kvartfinale i den prestigefyldte kontinentale turnering.

Mere om kampen

Mere om holdene

Mere om Lorenzo Insigne

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Europa League - Wolverhampton - Sevilla