LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Kai Havertz tilbudt drømme-rygnummeret i Chelsea

Kai Havertz til Chelsea ligner mere og mere end handel, som bliver en realitet, og Chelsea skulle eftersigende forsøge at lokke tyskeren til ved at tilbyde ham nummer 10 på ryggen.
Bayer Leverkusens 21-årige stortalent, Kai Havertz, har i længere tid været rygtet til Chelsea, og nu skulle Chelsea ifølge det engelske medie, Mirror, forsøge at overbevise ham med et populært rygnummer. Det ser nemlig ud til, at Chelseas brasilianske-kantspiller, Willian, er på vej væk fra klubben, hvilket vil efterlade rygnummer 10. Et rygnummer Havertz tidligere har været ude og fortælle om.

- Min drøm vil altid være at bære nummer 10 for min klub, lød det fra Havertz til Marca i november.

Grundet at det ser ud til, at Havertz kommer, til at skulle spille Europa League færdig med Bayer Leverkusen, forventes det, at Willian allerede har forladt klubben til den tid, hvor en eventuel handel mellem Chelsea og Leverkusen kunne blive indgået. Dermed vil nummer 10 være fri, og den må Havertz være favorit til at overtage, hvis tyskeren skulle skifte til ”The Blues”

Havertz har i denne sæson spillet 43 kampe for den tyske klub, hvor han har scoret 17 mål og leveret ni oplæg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder