United-keeper utilfreds- Everton og Leeds lurer i kulissen
Nyoprykkede Leeds og Everton skulle begge være interesseret i Manchester United-keeperen Sergio Romero, der angiveligt skulle være utilfreds med tilværelsen i Manchester United.
David De Gea har i mange sæsoner været førstemålmand i Manchester United, og spanierens kontinuerlige stabile præstationer har medført, at spanieren har sat sig tungt på målmandshierakiet i den engelske storklub. Ifølge det britiske medie Metro, så er Manchester Uniteds argentinske keeper Sergio Romero i tvivl om fremtiden skal udfolde sig i storklubben, og ifølge det britiske medie skulle især en hændelse have fået tvivlen til at buldre rundt i hovedet på argentineren. David De Gea blev valgt i stedet for den erfarne argentinske keeper til FA-Cup-semifinalen mod Chelsea i sidste weekend. Mediet skriver ydermere, at Romero gerne vil væk for klubben, og keeperen kan frit forlade Manchester United, såfremt en klub betaler målmandens frikøbsklausul, der ifølge mediet skulle ligge på i omegnen af 32 millioner danske kroner.
Ifølge ESPN, så er nyoprykkede Leeds interesseret i Romero, men Leeds kan formentlig se frem til konkurrence fra en anden Premier League-klub. Ifølge ESPN skulle også Everton ønske at hente spilleren i sommertransfervinduet.
Romero har en fortid i klubber som blandt andre franske AS Monaco, hollandske AZ Alkmaar og italienske Sampdoria. Romero har spillet hele 96 kampe for det argentinske A-landshold, så det er en erfaren herre som på nuværende tidspunkt rygtes væk fra Manchester United.