Calhanoglu: Jeg elsker Milan, men...
Hakan Calhanoglu indrømmer, at han elsker at spille for Milan, men nu er tiden kommet hvor han skal tage en beslutning om sin karriere.
Hakan Calhanoglu har spillet i AC Milan siden 2017, men nu er tiden kommet, hvor han skal tage en beslutning om hvor karrieren skal gå hen. Senest vandt Calhanoglu og Milan 4-2 mod Juventus, og nu mener han at klubben er tilbage på rette spor.
- Det føles meget godt (at slå Juventus red.) Vi spillede mod Juventus, som er et meget stærkt hold. Efter 2-0 gav vi aldrig op, og vi forsøgte at gøre noget på banen. Vi skabte en masse chancer.
- Efter det straffespark, som Zlatan (Ibrahimovic red) scorede, kom selvtilliden tilbage til os. Det er en fantastisk følelse, vi er så glade og atmosfæren er så utrolig nu, siger Calhanoglu ifølge Goal.com.
Tyrkeren er netop gået ind i det sidste år af hans kontrakt, og det kan muligvis blive den sidste sæson i Milan.
- Milano er stor og forbliver som sådan, de er en utrolig klub. Det ved alle. De er anderledes end Leverkusen, som er en lille klub, men altid spiller i Champions League.
- Jeg kom til Milano af hele mit hjerte, og jeg ønsker at spille i Champions League med Rossoneri. Det er der, klubben skal være. Jeg tror, at tiden er inde til at træffe en beslutning og gøre det godt, fordi næste sæson er den sidste.
Næste opgave for Milan er på udebane mod Napoli i morgen aften.