LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Kern Hansen

HSV ansætter ny træner i kølvandet på endnu en fiasko

HSV har i dag på deres hjemmeside præsenteret deres nye træner, og navnet er Daniel Thioune.
HSV glippede for anden sæson i træk oprykning til Bundesligaen efter, at man i 17-18-sæsonen måtte en tur ned i den næstbedste tyske række efter flere sæsoner, hvor en nedrykning havde været under opsejling. For to dage siden tog man afsked med den erfarne træner Dieter Hecking, der i denne sæson havde fået til opgave at bringe traditionsklubben tilbage i det fineste tyske selskab, men det har ikke taget lang tid for nordtyskerne at finde en ny træner.

Tidligere i dag præsenterede HSV nemlig den nu tidligere Osnabrück-træner Daniel Thioune, og klubben oplyser på deres hjemmeside, at trænerer har fået en kontrakt gældende til 2022.

Målsætningen for HSV og den nye HSV-træner Daniel Thioune bliver formentlig naturligvis at bringe traditionsklubben tilbage i Bundesligaen, hvor Hamborg inden nedrykningen i 2018 altid havde været placeret.

Daniel Thioune var med til at sikre Osnabrück oprykning til 2.Bundesligaen i 18-19-sæsonen, og har i denne sæson formået at holde klubben i 2.Bundesligaen ved at ende på en 13.plads i ligaen.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder