Fodbold nyheder

Avis:
Dortmund sætter Sancho-deadline

Af Daniel Fisker

Borussia Dortmund har sat en deadline for, hvornår en eventuel bejler senest skal have betalt prisen for Jadon Sancho.

Article image

Et af sommerens varmeste transferrygter sender Jadon Sancho fra Borussia Dortmund til Manchester United. ”The Red Devils” har ifølge Express været interesseret i Sancho siden 2017, hvor Jose Mourinho stod i spidsen for klubben.

Nu har Borussia Dortmund sat en deadline for, hvornår en eventuel bejler skal have indfriet Bundesliga-klubbens priskrav. Den tyske lokalavis Ruhr Nachrichten rapporterer – via Express – at Manchester United skal betale prisen for Sancho inden august.

Express rapporterer desuden, at ”Die Schwarzgelben” forlanger 890 millioner kroner for at lade Sancho forlade klubben. Hvis ikke det priskrav er indfriet inden august, så vil den 20-årige englænder definitivt blive inkluderet i Borussia Dortmunds planer for næste sæson.

Der har tidligere svirret rygter om, at Manchester United kun vil betale 413 millioner kroner for Sancho. Nu kunne noget dog tyde på, at ”The Red Devils” har mindre end fire uger til at betale fuld pris for Sancho, som har scoret 17 mål og leveret 17 assists i 32 Bundesliga-kampe i den netop overståede Bundesliga-sæson.

Mere om Jadon Sancho

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik