Fodbold nyheder

Inter har ikke snakket med Tonali endnu

Af Stefan Lindahl

Inter vil gerne have fat i Brescia-talentet Sandro Tonali, men der er ikke etableret kontakt endnu.

Article image
Ritzau-Scanpix

Den 20-årige Brescia-profil Sandro Tonali er en meget ombejlet herre. Siden Brescia rykkede op i Serie A sidste sommer har Tonali kunne se sit navn blive kædet sammen med et skifte til blandt andre FC Barcelona, Paris Saint-Germain, Juventus, AC Milan og Inter. Og sidstnævnte kan meget vel blive italienerens næste arbejdsgiver.

Det indikerede Inters CEO Beppe Marotta i et interview med den anerkendte Sky Sport Italia-journalist Gianluca Di Marzio:

-Det er en ung spiller, som Inter gerne vil have i truppen i næste sæson. Det er ikke kun os, der kan lide ham, men også mange italienske eksperter. Vi har ikke snakket med Brescia endnu, selvom jeg har et godt forhold til Cellino (Massimo Cellino, Brescia-ejer og præsident, red.)

I sin første Serie A-sæson har Tonali scoret et enkelt mål og leveret fem assist. I efteråret 2019 fik italieneren A-landsholdsdebut. Med den lyse fremtid og Tonalis evner på banen virker det utænkeligt, at midtbanespilleren følger med Brescia ned i Serie B, hvis den norditalienske klub ikke overlever sit comeback til den bedste italienske fodboldrække.

Mere om Sandro Tonali

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Real Madrid - DonetskChampions League - Ajax - LiverpoolChampions League - Bayern München - Atlético MadridChampions League - FC Midtjylland - AtalantaChampions League - Inter - GladbachChampions League - Manchester C - Porto